Familier med
kræftramte børn

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Hold sommerferie i Sønderjylland (konkurrence)

1 april 00:00 1 maj 23:30

Igen i 2024 har FMKB booket ferieboliger i Skærbækcentret. Medlemsfamilier kan nyde en sommer i det sønderjyske med aktiviteter, oplevelser og afslapning.

LÆS HELE TEKSTEN INDEN I DELTAGER I LODTRÆKNINGEN

Kort om husene

Der kan være op til 7 pers. i hvert hus. Alle huse er indrettet med to soverum á to sovepladser samt en hems med plads til tre yngre mennesker. Alle huse er desuden udstyret med eget køkken, toilet/bad, TV-krog samt spiseplads. I alle huse er der moderne varmepumper der kan både nedkøle og opvarme. Fri WI-FI over hele feriecentret. Se mere på Skærbækcentrets egen hjemmeside.

Som gæst har I

Fri adgang til svømmehal med bl.a. spa- og dampbad, jacuzzi og helsekabine

Fri adgang til fitnesscenter (for pers. 15+ år)

Fri adgang til to store aktivitetshaller med mulighed for div. former for boldspil, f.eks. badminton og bordtennis

Fri adgang til indendørs legerum og udendørs legepladser og grønne arealer

Fri adgang til Kidz Club-aktiviteter (enkelte mod mindre tillæg)

Foruden ovennævnte aktiviteter er der bowlingcenter og tennisbaner, og desuden er der i nærhed af centret en gokartbane. Blot halvanden kilometer fra feriecentret kan man komme op og nyde et fantastisk vue udover marsken fra det nybyggede udkigstårn Marsk Tower. På Rømø er der mulighed for at få sus i håret i en tur henad stranden i fuld fart i de livlige beachbuggys. Skærbækcentret hjælper gerne med at booke billetter.

Hvem kan booke/deltage i lodtrækningen

Familier som har betalt familiemedlemskab inden 1. april 2024 kan deltage i lodtrækningen. Hver familie som vinder lodtrækningen tildeles 1 hus med plads til max. 7 personer.

Prioritering

  • Familier som har booket et af foreningens sommerhuse (Ans, Henne Strand eller Gerlev) i perioden 1. maj – 1. september 2024 vil ikke få tildelt et feriehus i Skærbæk, medmindre der ikke er andre, der er interesseret.
  • Familier som har vundet lodtrækning i 2021, 2022 og 2023 vil komme bagerst i køen og tildeles kun hus, hvis der ikke er andre der er interesseret.
  • Familier som booker/skriver sig på til mere end 1 uge diskvalificeres.

Hvornår

Hver medlemsfamilie kan KUN booke 1 uge fra uge 27 (29/6 2024) til uge 32 (10/8 2023) (DOG ikke uge 28). I skal ikke tilmelde flere personer, men blot 1 kontaktperson fra familien i tilmeldingsmodulet.

Skiftedag er lørdag

Pris

FMKB betaler lejen, miljøafgift betales af medlemsfamilien. I kan tilkøbe slutrengøring, linnedpakker og adgang for husdyr.

Priser på tilkøbsprodukter:

Slutrengøring: kr. 459,00
Også i tilfælde hvor lejer betaler for slutrengøring, skal lejer selv foretage køkkenopvask samt tømning af køle- og fryseskab samt skraldespande inden afrejse.

Linnedpakke inkl. to stk. håndklæder: kr. 103,00 per pers.

Husdyr: kr. 275,00 per stk. (max. 2 stk) – forudbestilling nødvendig.

Forud-booking af ovenstående hos Skærbækcentret nødvendig.

Se andre tilkøbsmuligheder på skaerbaekcentret.dk

Miljøafgift betales af medlemsfamilierne

I skal selv betale for miljøafgift der dækker renovation, vand samt strøm og som afregnes efter gældende sats ved afrejse. 

Den gældende miljøafgift er pr. sept. 2023 kr. 3,95/kWh. Vand og varme er inkl. heri.

Miljøafgiften kan ændres løbende og uden varsel.

Du kan læse mere om feriehusene her

Tilmelding

Du kan skrive din familie op til et ophold i Skærbæk Centret fra den 1. april 2024

Frist for at deltage i lodtrækningen er 1. maj 2024.

OBS! Ved deltagelse i lodtrækningen modtager du umiddelbart efter en kvittering for at deltage i lodtrækningen. Det er ikke et bevis på at du har vundet lodtrækningen!

Den første uge i maj får alle ’vinder’familier besked om ophold. Har man ikke ’vundet’ får man ikke besked herom.

Vinder en familie et hus men er blevet forhindret i at deltage, skal FMKB have besked hurtigst muligt og senest 15. maj 2024. Herefter vil boligen overgå til en anden familie som har tilmeldt sig lodtrækningen.

I kan ikke selv overdrage feriehuset til andre, hvis I bliver forhindret.

Der laves ikke venteliste.

No-show gebyr

Såfremt en familie får tildelt et hus og ikke benytter det alligevel, så vil FMKB sende faktura på 2.000 kr.

Det er ikke tilladt selv at overdrage huset til andre.

Øvrige oplysninger om opholdet

Skærbækcentret sender bookingbekræftelse direkte til jer. Denne bookingbekræftelse får I ca. 3-5 dage før opholdets start.
FMKB sender jeres kontaktoplysninger til Skærbækcentret
Læs mere om alt det praktiske på Skærbækcentrets hjemmeside.

Hvis I ikke selv betaler for slutrengøring, skal I selv gøre rent i huset, efter endt ophold. Uanset om I betaler for slutrengøring eller ej, skal alle lejere selv foretage køkkenopvask, tømning af køle- og fryseskab samt skraldespande efter afrejse.

Følgende ting bedes medbragt, eller kan lejes/købes ved ankomst: sengelinned, håndklæder, viskestykker, rengøringsartikler, gulvklud og toiletpapir.

Evt. regning for huse, der ikke er rengjorte o.a. som påfører ekstra omkostninger, sendes til lejer (det vil sige medlemsfamilien, der har boet i huset). FMKB betaler som tidligere nævnt kun for leje af huset

Skærbækcentret 2024

159 Deltager
6 dage tilbage til Deltager
Registrer her
Gratis

8694 6930

Se Arrangør hjemmeside

Storegade 46
Skærbæk, Skærbæk 6780 Danmark
+ Google Maps
74751970
Se Sted hjemmeside