Familier med
kræftramte børn

Teater, Peter Pan og et besøg på Ønskeøen

Lørdag den 14. oktober kunne godt 350 mennesker starte efterårsferien med at se forestillingen Peter Pan på Store Scene på Folketeatret i Nørregade, København. For Folketeatret og FMKB inviterede til teaterdag, hvor familier kom med til Ønskeøen.

Livet på Ønskeøen lyder som et eventyr, men Peter Pan, og de andre forældreløse drenge, savner alligevel nogen – måske en mor – der kan tage sig lidt af dem og fortælle dem gode godnathistorier.

Peter flyver ofte hjem til Wendy og hendes brødre, John og Michael, for at sidde og lytte ved det åbne vindue til børneværelset, når de får fortalt eventyr af deres mor. En aften bliver Peter opdaget af Wendy, og han lokker hende til at tage med til Ønskeøen. Det bliver et uforglemmeligt eventyr for Wendy. For Peter bliver mødet med den handlekraftige Wendy dog lidt anderledes, end han havde tænkt sig.

Folketeatrets forestilling ’Peter Pan’ er en fortolkning af Sir James Matthew Barries klassiske fortælling helt tilbage fra 1904.

© Folketeatret