Udbuddet rammer bredt, og der er noget for alle familier med børn i alle aldre. Der er bl.a. mulighed for en legedag i Baboon City, en cirkusforestilling i Cirkus Arena, en tur i Jyllands Park Zoo eller en forlystelsesdag i skønne LEGOLAND, hvor FMKB, i tæt samarbejde med LEGOLAND, igen i år har fornøjelsen af at kunne invitere alle foreningens familier til en fantastisk dag i parken.
Et af FMKBs formål er at tilbyde kræftramte familier og deres pårørende gode oplevelser i en svær tid, og dette kan kun lade sig gøre med støtte fra jer og vores gode samarbejdspartnere. Og det er med stolthed i stemmen, at vi i dette forår allerede nu kan præsentere en lang liste med aktiviteter, som vi håber, kan bringe smil frem på læberne.
Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt i løbet af foråret.