Familier med
kræftramte børn

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Unge-camp i Hillerød (16+) 17.-19.maj

17 maj 18:30 19 maj 10:30

Turen går denne gang til hjertet af Nordsjælland, nærmere bestemt Hillerød, hvor vi har fornøjelsen af at skulle bo på et skønt hotel lige i centrum af Hillerød, hvilket giver os den perfekte i forhold til byens seværdigheder.

I løbet af campen skal vi naturligvis se Frederiksborg Slot, hvor vi skal udforske historien, som gemmer sig bag slotmurene. Dette vil være en unik chance for at dykke lidt ned i Danmarks historie. Ud over slottet vil vi også opleve andre perler i Hillerød, der lover at gøre vores ophold både lærerigt og underholdende. Forbered dig på at blive forkælet med lækker mad, der vil tilfredsstille selv de mest kræsne smagsløg. Vi sørger for alle måltider, og sikrer at alle kommer hjem med mavesækkene fyldte. Til sidst men ikke mindst skal I med en række spændende aktiviteter designet til at styrke fællesskabet og skabe gode minder.

I kan godt begynde at glæde jer! 

Kh. Tanja & Thøger

Lidt mere lavpraktisk

Hvem: Weekenden henvender sig til unge i alderen 16+, der alle har eller har haft kræft. Der er et begrænset antal pladser til dagene.

Sted: Vi starter weekenden fredag d.17 maj på Zleep Hotel, Slangerupgade 5, 3400 Hillerød.

Weekenden slutter igen samme sted søndag d.19 maj kl.10.30

Tidspunkt: Fra fredag den 17. maj kl.18.30 til søndag den 19. maj kl.10.30.

Pris: Gratis.

Transport: Du skal selv stå for transport, men det er oplagt at koordinere transport.

Ring eller skriv endelig, hvis I har spørgsmål.

Tilmelding: Senest den 1. maj 2024 til thoeger@fmkb.dk

I får en endelig bekræftelse på jeres plads cirka en måned før campens start.

Ved tilmelding skal i oplyse:  Navn, alder, mobilnummer samt, hvis der er noget vi bør være obs på. Fx handicap, hjælp til medicin, udtrætning eller andet der kan være relevant for os at kende til.

Med venlig hilsen

Familier med kræftramte børn

Familier med kræftramte børn: Århusvej 51, 8643 Ans By, Tlf.: 8694 6930, E-mail: info@fmkb.dk

8694 6930

Se Arrangør hjemmeside