Så blev det tid til Jule-campen i Herning, og traditionen tro skal der julehygges, og foreningens 10-15 årige inviteres derfor til Herning, hvor vi skal jule og have nogle sjove dage med fællesskab i fokus.
I kommer til at bo i nærheden af midtbyen, hvilket giver os perfekte betingelser for at komme rundt til byens seværdigheder, butikker og komme i den helt rette julestemning inden vi søndag morgen skal i Baboon City for at fejre FMKBs store juletræsfest. I Baboon City vil der være frie muligheder for at hygge med alle på kampen eller hvis man har sin familie med dernede.
Det bliver en weekend, hvor vi skal opleve en masse og have nogle sjove og hyggelige stunder sammen. Der vil være jule-aktiviter, hvor vi blandt andet skal ud på jule-flødebolle værksted, og der vil blive mulighed for at have det sjovt i DGI-husets store svømmehal, bvor der også venter en lækker wellnessafdeling. Deltagerne får et detaljeret program sendt ud op til campens start.
Vi glæder os til at se og julehygge med her.
Kh. Trine og Thøger
Lidt mere lavpraktisk
Hvem: Weekenden henvender sig til unge mellem 10 – 15 år, der alle har eller har haft kræft. Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at sende en tilmelding.
Sted: Vi starter weekenden på “DGI huset hotel” (Kousgaards Pl. 3, 7400 Herning) i Herning , hvor vi skal bo, og vi slutter i Baboon City søndag den 3. december kl.16.00 cirka (medmindre man skal til Sjælland, se længere nede).
Kommer man med tog til Herning station vil der også være mulighed for at blive hentet kl.18.00 på Herning station.
Tidspunkt: Fra fredag den 1. december kl. 18.30 til søndag den 3. december kl. 16.00 cirka.
Pris: Gratis.
Transport: Du skal selv stå for transport. Hvis du skal benytte offentlig transport hjem, vil I blive bragt til Herning station søndag, så I kan tage med et tog fra kl.16.30 om søndagen. Det er dog vigtigt at I meddeler det i god tid.
Der vil blive sendt en deltagerliste ud før campens start med den foreløbige deltagerliste, således det er muligt at koordinere samkørsel eller togafgange. Ring eller skriv endelig, hvis I har spørgsmål.
Tilmelding: Senest fredag den 15. november til thoeger@fmkb.dk
Ved tilmelding skal i oplyse: Navn, alder, mobilnummer samt, hvis der er noget vi bør være obs på. Fx handicap, hjælp til medicin, udtrætning eller andet der kan være relevant for at kende til.