en hyggelig, eventyrlig, underholdende og sjov teaterforestilling for hele familien (egnet for alle voksne og børn fra 3 år og op), som varer ca. 60 minutter og opføres i KU•BE på Frederiksberg.
Jagten på juleklokken er Musicalteatrets ottende julemusical og er en eventyrlig og morsom teateroplevelse, fyldt med fantastiske originalsange og farverige figurer! Forestillingen handler om de to nissepiger Nissabella og Snekoline, der rejser ud i Juleland sammen med deres pingvin-ven Pip for at finde Julemandens stjålne Juleklokke, der er forsvundet dagen før juleaften! Uden den magiske Juleklokken kan Julemanden ikke starte sin tur i kanen med alle sine gaver, og så vil julen blive aflyst! På vejen får de tre venner hjælp af vinterbien Bifrost og den fattige kone Knap-Så-Rigmor, der leder dem frem til Skyggebjerget, hvor den gnavne, gamle klokketyv Fister Medister har gemt Juleklokken. For at få Juleklokken tilbage, skal de to nisser og pingvinen bestå nogle prøvelser. Lykkedes det de tre venner at redde julen, eller vil julen være aflyst for altid?
Unummererede pladser.
Hvem kan deltage
Familier med familiemedlemskab ( det vil sige husstanden som kan være forældre, søskende og det barn der har / har haft kræft). Bedsteforældre kan IKKE deltage i dette arrangement.
Tilmelding
inden den 1. december , hvis der er flere billetter (begrænset antal pladser)
Hvor
KU.BE – Musicalteatret, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg