De to bagermestre Jesper Christensen, Hornbæk Bageri og Torben
Holm, Vorup Bageri har lige siden hevet plade efter plade med
Muddikager ud af ovnene. 2 kroner for hver solgt Muddikage går til
organisationen 'Familier med kræftramte børn', som hjælper
børnekræft-ramte familier med at komme bedst muligt gennem en svær
tid.
Randersugen
Tidligere har organisationen således modtaget 10.500 kr., og nu
kunne de to velbagende bagermestre igen overrække organisationen et
beløb på 10.000 kr.
Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med Randersugen, og
naturligvis underholdt Muddi og Salamidrengene på scenen. Og hvis
man holder en Muddikage op ved siden af den levende Muddi, vil man
bemærke en slående lighed. Den blå kasket, det kække smil og det
runde hoved. Muddikagerne har dog en dejlig hindbærsmag, og her
hører ligheden måske nok op.
De fortsætter
Kunderne i de to bagerbutikker kommer stadigvæk ind og be'r om
Muddikager til kaffen. Og så længe de gør det, vil både Jesper
Christensen og Torben Holm fortsætte produktionen af Muddikager i
deres bagerier.
Bagermestrene er glade for at kunne støtte et godt formål, og
organisationen får en kærkommen mulighed for at yde mere hjælp og
støtte til familier, der lever under meget specielle vilkår med et
kræftramt barn.