Indkøbskurv (0)
´Mellem her og der´
|
|||||||||||
|
De senere års forskning har skabt videnskabeligt belæg for, at musik kan virke helbredende, og det er baggrunden for, at musikeren og komponisten Niels Kilele har komponeret musik til en ny CD med titlen 'Mellem her og der'. Musikken henvender sig hovedsageligt til børn med en kræftsygdom og deres familier, der står overfor store udfordringer og utrygge fremtidsperspektiver.
Titlen indikerer, at lytteren befinder sig i en position mellem nogle yderpunkter og at musikken kan skabe den tryghed og balance, der er nødvendig for at fremme såvel den psykiske som den fysiske helbredelse.
'Mellem her og der'
I det professionelle, terapeutiske miljø er CD'en allerede blevet godt modtaget, og bl.a. psykoterapeut Ilona Bechsgaard, der er leder af instituttet Ilumia, som arbejder med børn og familier i sorg i forbindelse med livsomvæltende begivenheder, giver 'Mellem her og der' sine varmeste anbefalinger. "Jeg er sikker på, at denne CD vil bringe megen healing og opmuntring til både voksne og børn. Det er næsten som om den formidler et budskab, der siger: Uanset hvor dette bærer hen, så klarer vi det på bedste måde sammen".
Koncerter og arrangementer
'Mellem her og der' bliver udbudt til salg for 100 kr. incl.
moms og forsendelse og kan købes ved henvendelse til FMKB eller
endnu nemmere ved at gå direkte i webshoppen på organisationens
hjemmeside www.fmkb.dk
Klik her for at komme direkte til køb af CD´en
|
|||||||||||

