Indkøbskurv (0)

Svar på JP’s omtale i januar

06-01-2017
Omtalen 6. januar 2017 i Jyllands-Posten kalder på en grundig orientering af jer, da Jyllands-Postens udlægning også denne gang giver et misvisende billede af FMKB. Dækningen omhandler overordnet a) en afregning af fakturaer fra to hovedleverandører og b) nogle anbefalinger fra vores revisor i et internt såkaldt revisionsprotokollat.

 

Til det vil jeg gerne slå fast:
1) Afregningen af de to virksomheder har intet med lønforhold at gøre
Jyllands-Posten giver fejlagtigt (men formentlig helt bevidst) det indtryk, at betalingen af de to leverandører er at sammenligne med lønforhold. Men de blander æbler og pærer, når de skriver, at "dermed løber de samlede udgifter til løn og provision op i mere end 15 mio. kr.".  Vores lønudgifter er præcist i det leje, som jeg hele tiden åbent har redegjort for: Ca. 10 mio. kr. i de benævnte år.
Selvom udgifterne posteres som 'provision', er virkeligheden nemlig, at vi blot honorerer fremsendte fakturaer inkl. moms. Præcist som alle foreninger og virksomheder i kongeriget gør for ydelser eller varer, de køber fra eksterne leverandører. Og ud fra samme praksis, som vores statsautoriserede revisor altid har brugt. Skulle man følge JP's logik, så skulle alle eksterne samarbejder med f.eks. revisorer, advokater eller konsulenter høre under en forenings eller virksomheds udgifter til 'løn', hvilket selvsagt er en absurd udlægning. JP's tal er således stærkt misvisende.
2) Pengene er godt givet ud til stor gavn for de syge familier
Jeg kan sagtens forstå, at beløbene til vores leverandører som fremført i artiklen kan virke voldsomme. Og der er bestemt også tale om mange penge. Men når vi har valgt disse leverandører, skyldes det, at de har været og er helt afgørende for vores fundraising - og dermed for at skabe store dele af de indtægter som vi bruger på at hjælpe tusindvis af syge og udsatte familier.
Vi har nemlig med stor succes udliciteret væsentlige dele af fundraisingen til de to virksomheder, som bl.a. over en årrække har udviklet metodikker og vores unikke indsamlingssystem, som de også drifter pt.
Resultatet af bl.a. sidstnævnte er, at FMKB i dag har et langt større beløb på bundlinjen at sprede glæde og gavn for end nogensinde før - helt præcist over 28 mio. kroner alene i 2015.
Selvom udgifterne til leverandørerne således er store, vinder FMKB's medlemsfamilier langt mere, end der gives ud. Og det er vigtigt at forstå, at uden leverandørernes hjælp havde vi aldrig nået dertil, hvor vi er i dag.
De to virksomheder står ydermere også for oplæring, træning og pleje af vores fundraisere, ligesom de er ansvarlige for en række samarbejdsaftaler. FMKB har også stort gavn af, at de to hovedleverandører står til rådighed fra morgen til aften alle ugens dage, ligesom de sågar i de første år arbejdede gratis ud fra en aftale om, at de først modtog betaling, når systemerne var oppe at køre. Dette sikrede både, at FMKB fik en god samlet løsning samt, at vi ikke skulle bruge én eneste krone, før vi var sikre på, at pengene blev givet godt ud.
3) Regnskaberne er godkendt "uden forbehold" og med ingen "kritiske bemærkninger af betydning"
Vores regnskaber er blevet gennemgået og godkendt af en af landets førende statsautoriserede revisorer. Helt øverst og som fundament for protokollaterne skriver revisor sågar, at regnskaberne godkendes "uden forbehold" og med ingen "kritiske bemærkninger af betydning" (!).
Sidstnævnte helt afgørende forhold nævner JP bevidst ikke i deres artikel - formentlig fordi de så godt ved, at det svækker artiklen og udsagnene heri afgørende. De ingen "kritiske bemærkninger af betydning" illustrerer nemlig, at revisors efterfølgende anbefalinger - der fylder meget i artiklen - således slet ikke har betydning for regnskabernes gyldighed.
Selvfølgelig tager vi altid revisors anbefalinger seriøst, og vi gør alt for at opfylde dem. Men som revisor også selv nævner flere steder, skal disse forslag til forbedringer holdes op mod vores ressourcer og muligheder. F.eks. hverken kan eller ønsker vi at bruge millioner, der kunne gå til at hjælpe de familier, vi brænder for, på tung administration eller kontrol af hver en detalje.
Ligesom man skal huske på, at det perfekte regnskab næppe findes, og at en revisors arbejde ikke desto mindre består af at påpege selv den mindste detalje. Det er således helt normalt, at en revisor kommer med forbedringsforslag, og det afgørende er, om revisor vil godkende regnskabet eller ej. Og det har de altså gjort i vores tilfælde - tilmed "uden forbehold" og med ingen "kritiske bemærkninger af betydning", som nævnt.
4) Eksempler på, hvad der ligger bag revisorens anbefalinger
For at illustrere hvorfor det jf. 3) kan være svært med vores ressourcer at få alle detaljer bogført med 100% nøjagtighed, kommer her to eksempler:
- Når vi får stillet en biografsal til rådighed, så syge børn kan få en god filmoplevelse, får vi måske 250 tilmeldinger. Men pga. akut sygdom i sidste minut dukker der måske kun 238 op. Vi optæller og bogfører naturligvis efter bedste evne, men skulle alle detaljer dokumenteres med 100% sikkerhed ned til mindste decimal, ville vi skulle bruge enorme ressourcer på at hyre billetkontrollører, indføre tunge og tidskrævende stregkodesystemer eller lign.
- Når man som os har forholdsvist få ansatte med dertilhørende overlappende funktioner og opgaver, beror fordelingen af arbejdstimer til tider helt naturligt delvist på et skøn. Vores bogholder bruger f.eks. en time på at servicere jer medlemmer og svare på jeres spørgsmål, hvilket bogføres som 'medlemsservice'. Herefter bruger han en time på 'administration'. Men om det var hhv. 59 minutter og 61 minutter, ville vi kun kunne dokumentere ned i mindste detalje, hvis vi indførte videoovervågning eller ansatte en hær af folk, der skulle sidde med et stopur og notere hvert et sekund af vores arbejde.
Dette hverken kan eller vil vi gøre. Vi foretrækker, at bruge pengene på de familier, vi gerne vil hjælpe frem for administration. Og vi er samtidig glade for, at revisor har godkendt vores regnskaber "uden forbehold" og med ingen "kritiske bemærkninger af betydning".
----
Jeg håber, at ovenstående svar har givet jer et fyldestgørende indblik.
Her på siden kan I også finde det korte debatindlæg, jeg havde i Jyllands-Posten i juledagene, hvor jeg overordnet forsøger at give et overblik og sætte sagen i rette proportioner: /globale-links/nyheder/2016/december/debatindlaeg-i-jp.aspx
For yderligere svar på sidste års omtaler henviser vi til den fyldige redegørelse for november og december 2016 her:
/globale-links/nyheder/2016/november/2016/december/aabent-brev-fra-sekretariatsleder,-kurt-hansen.aspx
Sidst men ikke mindst håber jeg, at I alle er kommet vel ind i det nye år. Og hold jer endelig ikke tilbage fra at kontakte os, hvis I har yderligere spørgsmål.
De venligste hilsner,
Kurt Hansen,
Sekretariatsleder, Familier med kræftramte børn

Til det vil jeg gerne slå fast:

 

1) Afregningen af de to virksomheder har intet med lønforhold at gøre

Jyllands-Posten giver fejlagtigt (men formentlig helt bevidst) det indtryk, at betalingen af de to leverandører er at sammenligne med lønforhold. Men de blander æbler og pærer, når de skriver, at "dermed løber de samlede udgifter til løn og provision op i mere end 15 mio. kr.".  Vores lønudgifter er præcist i det leje, som jeg hele tiden åbent har redegjort for: Ca. 10 mio. kr. i de benævnte år.

 

Selvom udgifterne posteres som 'provision', er virkeligheden nemlig, at vi blot honorerer fremsendte fakturaer inkl. moms. Præcist som alle foreninger og virksomheder i kongeriget gør for ydelser eller varer, de køber fra eksterne leverandører. Og ud fra samme praksis, som vores statsautoriserede revisor altid har brugt. Skulle man følge JP's logik, så skulle alle eksterne samarbejder med f.eks. revisorer, advokater eller konsulenter høre under en forenings eller virksomheds udgifter til 'løn', hvilket selvsagt er en absurd udlægning. JP's tal er således stærkt misvisende.

 

2) Pengene er godt givet ud til stor gavn for de syge familier

Jeg kan sagtens forstå, at beløbene til vores leverandører som fremført i artiklen kan virke voldsomme. Og der er bestemt også tale om mange penge. Men når vi har valgt disse leverandører, skyldes det, at de har været og er helt afgørende for vores fundraising - og dermed for at skabe store dele af de indtægter som vi bruger på at hjælpe tusindvis af syge og udsatte familier.

 

Vi har nemlig med stor succes udliciteret væsentlige dele af fundraisingen til de to virksomheder, som bl.a. over en årrække har udviklet metodikker og vores unikke indsamlingssystem, som de også drifter pt.

 

Resultatet af bl.a. sidstnævnte er, at FMKB i dag har et langt større beløb på bundlinjen at sprede glæde og gavn for end nogensinde før - helt præcist over 28 mio. kroner alene i 2015.

 

Selvom udgifterne til leverandørerne således er store, vinder FMKB's medlemsfamilier langt mere, end der gives ud. Og det er vigtigt at forstå, at uden leverandørernes hjælp havde vi aldrig nået dertil, hvor vi er i dag.

 

De to virksomheder står ydermere også for oplæring, træning og pleje af vores fundraisere, ligesom de er ansvarlige for en række samarbejdsaftaler. FMKB har også stort gavn af, at de to hovedleverandører står til rådighed fra morgen til aften alle ugens dage, ligesom de sågar i de første år arbejdede gratis ud fra en aftale om, at de først modtog betaling, når systemerne var oppe at køre. Dette sikrede både, at FMKB fik en god samlet løsning samt, at vi ikke skulle bruge én eneste krone, før vi var sikre på, at pengene blev givet godt ud.

 

3) Regnskaberne er godkendt "uden forbehold" og med ingen "kritiske bemærkninger af betydning"

Vores regnskaber er blevet gennemgået og godkendt af en af landets førende statsautoriserede revisorer. Helt øverst og som fundament for protokollaterne skriver revisor sågar, at regnskaberne godkendes "uden forbehold" og med ingen "kritiske bemærkninger af betydning" (!).

 

Sidstnævnte helt afgørende forhold nævner JP bevidst ikke i deres artikel - formentlig fordi de så godt ved, at det svækker artiklen og udsagnene heri afgørende. De ingen "kritiske bemærkninger af betydning" illustrerer nemlig, at revisors efterfølgende anbefalinger - der fylder meget i artiklen - således slet ikke har betydning for regnskabernes gyldighed.

 

Selvfølgelig tager vi altid revisors anbefalinger seriøst, og vi gør alt for at opfylde dem. Men som revisor også selv nævner flere steder, skal disse forslag til forbedringer holdes op mod vores ressourcer og muligheder. F.eks. hverken kan eller ønsker vi at bruge millioner, der kunne gå til at hjælpe de familier, vi brænder for, på tung administration eller kontrol af hver en detalje.

 

Ligesom man skal huske på, at det perfekte regnskab næppe findes, og at en revisors arbejde ikke desto mindre består af at påpege selv den mindste detalje. Det er således helt normalt, at en revisor kommer med forbedringsforslag, og det afgørende er, om revisor vil godkende regnskabet eller ej. Og det har de altså gjort i vores tilfælde - tilmed "uden forbehold" og med ingen "kritiske bemærkninger af betydning", som nævnt.

 

4) Eksempler på, hvad der ligger bag revisorens anbefalinger

For at illustrere hvorfor det jf. 3) kan være svært med vores ressourcer at få alle detaljer bogført med 100% nøjagtighed, kommer her to eksempler:

 

- Når vi får stillet en biografsal til rådighed, så syge børn kan få en god filmoplevelse, får vi måske 250 tilmeldinger. Men pga. akut sygdom i sidste minut dukker der måske kun 238 op. Vi optæller og bogfører naturligvis efter bedste evne, men skulle alle detaljer dokumenteres med 100% sikkerhed ned til mindste decimal, ville vi skulle bruge enorme ressourcer på at hyre billetkontrollører, indføre tunge og tidskrævende stregkodesystemer eller lign.

 

- Når man som os har forholdsvist få ansatte med dertilhørende overlappende funktioner og opgaver, beror fordelingen af arbejdstimer til tider helt naturligt delvist på et skøn. Vores bogholder bruger f.eks. en time på at servicere jer medlemmer og svare på jeres spørgsmål, hvilket bogføres som 'medlemsservice'. Herefter bruger han en time på 'administration'. Men om det var hhv. 59 minutter og 61 minutter, ville vi kun kunne dokumentere ned i mindste detalje, hvis vi indførte videoovervågning eller ansatte en hær af folk, der skulle sidde med et stopur og notere hvert et sekund af vores arbejde.

 

Dette hverken kan eller vil vi gøre. Vi foretrækker, at bruge pengene på de familier, vi gerne vil hjælpe frem for administration. Og vi er samtidig glade for, at revisor har godkendt vores regnskaber "uden forbehold" og med ingen "kritiske bemærkninger af betydning".

----

 

Jeg håber, at ovenstående svar har givet jer et fyldestgørende indblik.

 

Her på siden kan I også finde det korte debatindlæg, jeg havde i Jyllands-Posten i juledagene, hvor jeg overordnet forsøger at give et overblik og sætte sagen i rette proportioner: Se mere

 

For yderligere svar på sidste års omtaler henviser vi til den fyldige redegørelse for november og december 2016 her

 

Sidst men ikke mindst håber jeg, at I alle er kommet vel ind i det nye år. Og hold jer endelig ikke tilbage fra at kontakte os, hvis I har yderligere spørgsmål.

 

De venligste hilsner,

 

Kurt Hansen,

Sekretariatsleder, Familier med kræftramte børn