Indkøbskurv (0)

Toårige seje Rosa

28-02-2017
Rosa fejrede sin to års fødselsdag i december sidste år, men hendes liv har ikke været som andre toårige.

Rosa var nemlig kun fem uger gammel, da hun blev syg, og der gik yderligere fire måneder, inden lægerne tog en biopsi i hjernen.

 

Ved Rosas biopsi fjernede lægerne en del af hendes kranie og skar vævet mellem panden og tindingelappen over, så de kunne løfte hjernen op og komme ind for at tage en vævsprøve. Efterfølgende kunne lægerne konstatere, at det er en godartet tumor med ondartede tendenser et ondartet sted. Dette betyder, at denne form for tumor normalt vokser langsomt, men i Rosas tilfælde vokser den med en millimeter om ugen, så sygehusbesøgene er ikke ovre.

 

Rosa
På billedet ses Rosa efter operationen

 

Anita Svendsen, Rosas mor, fortæller, at "det er ekstremt hårdt for psyken, for jeg hele tiden skal forholde mig til, at mit barn er alvorligt sygt. Det gør ondt at se hende med slanger, sonder og se hende gennemgå den smerte, som jeg for alt i verden så gerne vil tage på mig i stedet for hende. Det er hårdt, og i perioder er det meget svært at se det positive. Men jeg holder hovedet højt, og vi kæmper sammen. Indtil videre har vi fået af vide, at Rosa skal være i behandling indtil september i år, og så håber jeg på, at Rosa kan få lov til at være et barn, som alle andre. Hun skal som alle andre lære farver, dyr samt ord og tal og lægge sine mælketænder til tandfeen under hovedpuden - det har hun fortjent".

 

Rosa får medicin, væske og mad gennem en sonde, og hun kan ikke passes af andre end ganske få personer. Dette gør, at Anita har fået tildelt tabt arbejdsfortjeneste og er fuldtid hjemme, for som hun siger, så er der ikke andre muligheder.

 

Rosa2

Rosa får medicin, væske og mad gennem en sonde

 

"Det er kun mig, min ex-mand, bedsteforældrene og Rosas aflastningsperson, der kan varetage Rosas behov, og alt planlægges rundt om Rosa. Det er ekstremt hårdt, og derfor er det en helt lettelse, at foreningen FMKB er fysisk tilstede på Skejby Sygehus, for der glemmes alle bekymringer for en stund, og der bliver givet plads til at kunne være Anita".

 

Og Rosas far, Tommy Brøgger, tilføjer, at "FMKB tilbyder en støtte til de kræftramte familier, som vi ikke har modtaget eller fået tilbudt fra andre foreninger. Hverken sundhedsvæsenet eller andre foreninger har kunnet tilbyde familier i vores situation den støtte, som FMKB gør. Familier i vores situation har nemlig ikke overskuddet til at opsøge hjælp, og her er det rigtig godt, at FMKB er tilstede og opsøger os og andre familier på sygehusene. Og de er den eneste forening, vi har set på sygehuset".

 

Anita synes, at foreningens arbejde er uundværligt, og hun har gennem den sidste tid benyttet sig af foreningens psykologtilbud, som hjælper hende til at takle hverdagen. FMKBs psykologtilbud med hjemmebesøg passer nemlig perfekt til en tilværelse som alenemor. I Anitas situation ville det være helt uoverskueligt, hvis hun skulle koordinere transport og pasning for at kunne komme til psykolog, så hun er meget taknemmelig og siger også, at samtalerne med psykologen har gjort hende meget stærkere, da hun får drøftet hverdagen og får redskaber til at kunne anskue tingene på forskellige måder.

 

Ex-manden Tommy Brøgger og Anita er begge enige i, at foreningens arbejde er helt uundværligt, og de er taknemmelige for den støtte, de modtager og værdsætter det nærvær og den fortrolighed, der er med de mennesker, de har mødt i foreningen.