Indkøbskurv (0)

Action i RACEHALL og SkiArena

13-12-2016
FMKB Top Grafik
Fart og spænding bliver nogle af ingredienserne, når medlemmer fra FMKB mødes til en actionsfyldt dag hos RACEHALL og SkiArena.

FMKB på banen

RACEHALL er Europas største indendørs gokartbane med 10.000 m2 under tag og en bane på en kilometer. Så der bliver brug for både køreevner, mod og en smidig højre fod, når i alt ca. 200 familiemedlemmer fra 'Familier med kræftramte børn' mandag den 23. januar indtager RACEHALL.

 

 

Her vil deltagerne blive delt op i hold, og hver kører er sikret i alt mindst 20 minutters kørsel på banen. Deltagere der ikke selv ønsker at køre gokart kan følge løbene fra tilskuerpladserne eller i restaurant The Diner.

 

 

Ned af bakke...

SkiArena er indendørs skicenteret, hvor man får lov til at afprøve sit skitalent på de endeløse pister, hvor du aldrig når bunden - du kan blive ved med at køre da "pisten" i princippet er et "ski-løbebånd" der kan justeres i højden i forhold til dit niveau - eller vovemod.

 

 

The Diner måltid

Efter løbene ryster kørerne fartadrenalinen af sig og hygger sig sammen med alle de øvrige deltagere i restaurant The Diner, hvor 'Familier med kræftramte børn' er vært ved et lille dejligt måltid.

 

 

Kun for FMKB

I tidsrummet mellem kl. 16.00 og 21.00 er RACEHALL lukket for andre gæster, og det betyder, at alle organisationens medlemsfamilier kan deltage, også de familier, der har et barn i intensiv behandling og som er underlagt strenge isolationsregler.

 

 

RACEHALL har gokarts indrettet specielt til handicappede, så hvis et barn er kørestolsbruger, kan vedkommende også få en oplevelse rundt på banen.

 

 

Som for organisationens øvrige arrangementer og aktiviteter er formålet med dette arrangement at give medlemsfamilierne en positiv oplevelse, hvor der samtidigt er mulighed for at udveksle erfaringer med medlemsfamilier, der er eller har været i samme situation.