Indkøbskurv (0)
Super Lolland-Falster
Mandag den 8. Oktober kunne æresambassadør hos "Familier med kræftramte børn" Lars-Christian Brask sammen med studieværterne på Radio Sydhavsøerne høre det endelige resultat live i radioen. De 6 deltagende virksomheder Heine Thoregaards Køreskole, HJ Hansen Genvindingsindustri, Hotel Nørrevang, Femern Bælt Service, Sonny VVS og Carcenter Nykøbing havde i 3 uger kæmpet om at vinde det eftertragtede trofæ som vinder af "SuperInvestor 2012".
Det endelige og meget imponerende resultat blev præsenteret for æresambassadør og mentor i projektet, Lars-Christian Brask, som ikke troede sine egne ører, da han fik det endelige resultat afsløret: Kr. 523.000,- havde de seks virksomheder fra Lolland-Falster formået at skrabe sammen på 3 ugers intenst og hårdt arbejde!
Den endelige vinder blev HJ Hansen Genvindingsindustri A/S med ikke mindre end Kr. 259.000 til det gode formål.
Der skal lyde en kæmpe tak til Radio Sydhavsøerne for deres engagement og lyst til at sætte projektet i søen sammen med FMKB og en ligeså stor og varm tak til de seks virksomheder der kæmpede det bedste de havde lært i hele 3 uger til fordel for FMKB.
Igen tak !!
På Billedet ses vinderen af "Superinvestor 2012" på Radio Sydhavsøerne HJ Hansen Genvindingsindustri A/S der overrækker checken til Kurt Hansen fra FMKB.

