Indkøbskurv (0)
Cool Car Race 2011
Det er med meget stor glæde og stolthed at vi hos FMKB igen i år
er udvalgt til at være charitypartner på Cool Car Race på
flyvestation Aalborg. Sidste år var første gang arrangørerne
prøvede kræfter med at stable det ambitiøse arrangement på benene,
og succesen var ikke til at tage fejl af ! Sidste søndag i oktober
2010 strømmede tusindvis af fartglade nordjyder til flyvestation
Aalborg, for at prøve en tur i en af super sportsvognene.
Direktør for coolshop.dk Jacob Risgaard kunne efter succesen i
Aalborg overrække en check til FMKB på intet mindre end Kr.
108.000,00. Men men men…. Dette beløb vil Jacob Risgaard og resten
af ildsjælene bag Cool Car Race forsøge at gøre meget meget større
i år !!
Cool Car Race 2011 er rykket til et større område på flyvestation
Aalborg, og intet mindre end 150 superbiler er hentet ind fra hele
Europa for at gøre dagen til en oplevelse ud over det
sædvanlige.
Foruden køreture i de dyre og lynhurtige sportsvogne vil der
ligesom sidste år være underholdning for hele familien i form af
tivoli for børn, hoppeborge, stunt - og danseshows samt en kran der
kan løfte publikummer op i 70 meters højde.
Jacob Risgaard har en ambition og tro på at 15.000 - 20.000
publikummer vil finde vej til flyvestation Aalborg Søndag den 4
September fra klokken 10.00 - 16-00. Holder dette publikumstal kan
beløbet, som skal deles ligeligt imellem FMKB og et børnebysprojekt
i Nicaragua, meget vel ende på over kr. 500.000,00.
Vi vil hos FMKB gerne opfordre alle til at deltage på flyvestation
Aalborg søndag den 4 september - Det bliver ikke kedeligt !!

