Indkøbskurv (0)

Endnu en pølsesucces

20-07-2011
’National Hotdog Dag’ blev igen i år en succes til stor glæde for organisationen ’Familier med kræftramte børn’.


Søndag den 19. juni dannede Axeltorv i hjertet af København igen rammen om 'National Hot Dog Dag'. Det var tredje år i træk, at arrangørerne bespiste hotdogglade Københavnere med den traditionelle spise, og at samtlige indtægter fra dagen blev doneret til FMKB.

'National Hot Dog Dag 2011' blev afholdt på en søndag, hvilket klart kunne ses på publikumstallet. Rigtig mange københavnske familier havde på trods af et noget drillende vejr valgt at bruge denne højhellige ugedag på at spise hotdogs til den helt store guldmedalje.

'Familier med kræftramte børn' fik som tidligere år meget dejlig omtale i medierne på selve dagen, og da beløbet fra dagens salg blev gjort op til i alt kr. 50.000,00 var der ikke et øje tørt hos organisationen.

Der skal lyde en stor og varm tak til arrangørerne af 'National Hot Dog Dag', som med John Jensen i spidsen igen i år havde valgt at betænke FMKB med de mange dejlige penge og den fantastiske omtale, der følger i kølvandet på arrangementet.

På billedet ses Kurt Hansen fra 'Familier med kræftramte børn' da han fik overrakt checken på kr. 50.000,00.

På gensyn igen til 'National Hot Dog Dag 2012'.