Indkøbskurv (0)

Gourmet & Kunst

28-02-2011
Den kendte kunstner Michael Kvium og køkkenchef Rasmus Grønbech går sammen om at lave en særlig middag til fordel for 'Familier med kræftramte børn'.


Her kan man, for en kuvertpris på 5.000 kroner per person, få en otteretters gourmetmiddag med vine samt et signeret Michael Kvium kunstværk.
Hele omsætningen fra aftenen doneres ubeskåret til 'Familier med kræftramte børn'.
Middagen afholdes den 7. april på Rasmus Grønbechs nyåbnede spisested - restaurant Grønbech & Churchill ved Kastellet. Restaurenten ligger på hjørnet af Amaliegade og Esplanaden lige overfor Frihedsmuseet.
Topkokken, har stået bag gryderne på michelinrestauranten Kong Hans, Krogs Fiskerestaurant og Saison og i 2007 blev han den store vinder i kokkekonkurrencen Nordic Challenge.
Velgørenhedsmiddagen har fået titlen 'En Kulinarisk Skabelsesberetning', og hvad den dækker over, må man løse billet for at få at vide.
Middagen er en del af Lars-Christian Brask´s projekt om at få Kr. 100.000 til at vokse mest muligt, hvorfor der skal lyde en stor tak til Lars-Christian Brask for at have sat dette enestående arrangement i søen.
Ønsker man at sikre sig en af de eftertragtede pladser skal man sende en mail tilun@fmkb.dk