Indkøbskurv (0)

Tak til Erik Bjørn & Kompagni A/S

14-12-2011

For tredje år i træk har fotograferne hos Erik Bjørn & Kompagni A/S ladet kreativiteten flyde og kameraerne knipse, hvorfor det er med stolthed at vi nu kan tilbyde vores mange støtter "Charitykalender 2012".

 

Årets tema er almindelige danskere med et spændende og anderledes job, og dette er der kommet 12 fantastiske fortolkninger ud af.

 

Fotograferne hos Erik Bjørn & Kompagni A/S har igen i år knoklet for at få et rigtig flot resultat i hus, og som de foregående år, går alle indtægterne fra "Charitykalender" ubeskåret til vores vigtige arbejde. Dette kan kun lade sig gøre fordi hele huset hos Erik Bjørn & Kompagni A/S samt samarbejdspartnerne på projektet arbejder helt og aldeles gratis !

 

Det årligt tilbagevendende projekt omkring "Charitykalender" er gået hen og blevet en meget vigtig og essentiel økonomisk donation til vores organisations fortsatte arbejde for ar forbedre vilkårene for de kræftramte børn.

 

Vi vil derfor gerne rette en kæmpe tak til Erik Bjørn & Kompagni A/S for en hjælp der virkelig man mærkes !

 

Læs mere om  Erik Bjørn & Kompagni A/S her