Indkøbskurv (0)
Oplysninger
- Dato: 01. september 2011
- Tid: kl
- Pris: 1000

Unge i bus til Prag
Prag er hovedstaden i Tjekkiet og er med 1,2 mio. indbyggere
på størrelse med København. Byen ligger ved bredden af Moldau og er
en af Europas smukkeste byer med en usædvanlig række af
bevaringsværdige bygningsværker og rigtig mange bemærkelsesværdige
seværdigheder.
Det er med stor glæde, at 'Familier med kræftramte børn' nu kan invitere til en dejlig 6-dages ungdomstur med bus til Den Gyldne Stad, som Prag også kaldes. Så hvis du er fyldt 14 år, er eller har været ramt af en kræftsygdom eller er søskende i samme aldersgruppe til en bror eller søster, der har eller har haft en kræftsygdom, er der her alle tiders mulighed for at komme på en mega hyggelig tur sammen med nogle andre unge, der er i samme situation som dig selv.

Og hvis en ungdomstur til Prag er et af dine største ønsker, bliver det sikkert ikke noget problem at få dine forældres underskrift på tilmeldingsblanketten.
Program:
Et flot detaljeret program for de enkelte dage er først ved at blive skruet sammen i skrivende stund, men følgende ligger allerede nogenlunde fast.
Torsdag den 1. september
Afgang fra Danmark mod Prag.
Den moderne turistbus starter fra Aalborg Banegård tidligt om morgenen kl. 06.00 og samler deltagere op ved Musikhuset i Aarhus kl. 07.30 og Fredericia Banegård kl. 08.45. Herefter direkte til Prag med passende pauser og måltider undervejs.
Sen aftensmad på hotellet i Prag.
Fredag den 2. - mandag den 5. september
Masser af oplevelser i og omkring Prag. Bl.a.:
• busrundtur og byvandring i den gamle bymidte
• nyde Karlsbroens myldrende liv
• op i det høje TV tårn
• besøge en krystalfabrik
• udforske Koneprusy hulerne
• opleve byen Karlstejn med den gotiske borg
• besøge Skoda-fabrikken og dens museum
• med kabinelift til Jested bjerget
• aftensejltur på Moldau
• i zoologisk have
• på rundtur i KZ-lejren Theresienstadt
• god tid på egen hånd og mulighed for shopping
• og meget mere
Tirsdag den 6. september
Afgang fra Prag tidligt om morgenen med kurs mod Danmark.
Samme rute hjemad som på udturen. Ankomst i Danmark sidst på aftenen.
Fyldigt program og alle nødvendige praktiske oplysninger bliver tilsendt senest en uge før afrejse sammen med endelig bekræftelse på deltagelse.
OBS!
Ungdomsturen til Prag bliver kun gennemført, hvis Foreningen modtager mindst 25 tilmeldinger. Ved flere end 35 tilmeldinger vil der blive foretaget en prioritering.
Lidt praktisk
Gangbesværede/ kørestolsbrugere kan også sagtens deltage. Du skal blot selv medbringe din egen letvægts kørestol.
Turen gennemføres i en komfortabel bus med alle moderne faciliteter.
Vi skal bo på et dejligt, velindrettet hotel i rolige omgivelse i Prag.
Der vil være det nødvendige antal voksne ledsagere til at hjælpe og holde lidt styr på det hele undervejs på turen.
Egenbetaling
Al transport, alle måltider, hotel og alle udflugter samt entréer er inkluderet i egen-betalingen, som er på KUN kr. 1.000,00 pr. deltager.
Men, husk nu alligevel at medbringe godt med lommepenge.
Tilmelding
Bindende tilmelding til ungdomsturen til Prag skal være modtaget på Sekretariatet senest fredag den 24. juni 2011. Opkrævning af egenbetaling sker først, når vi fremsender bekræftelse på deltagelse i turen.
Med venlig hilsen - og rigtig god tur!
Familier med kræftramte børn