Indkøbskurv (0)
Oplysninger
- Dato: 12. november 2010
- Tid: kl
Vild med dans 2010

Så er der igen fuld fart på dansegulvet i Metronome Studies i
København. Der er efterhånden sorteret kraftigt blandt Danmarks
modigste dansere, og fredag den 12. november er der kun ganske få
par tilbage, men hvilke vides endnu ikke.
Ét er dog sikkert. Dommerpanelet vil også denne fredag bestå af
Allan Tornsberg, Anna Laxholm, Jens Verner og Britt Bendixen, som
vil vifte retfærdigt med deres karakterplader. Dansebestyrere og
værter er i år Christiane Schaumburg-Müller og Claus Elming, som
heldigvis ikke skal vurderes for sine dansefærdigheder.
VILD MED DANS er et festorgie i lys, farver, kostumer, flotte danse, kendisser og ikke mindst smægtende toner fra The Antonelli Orchestra.
Brug klappehænderne
Som tidligere inviterer 'Familier med kræftramte børn'
også i år til generalprøve, hvor jeres entusiasme, humør og ikke
mindst klappehænder vil være afgørende for, om udsendelsen og
parrenes performance bliver en succes.
Ganske vist må I undvære dommerne, da de jo ikke må se parrenes præstationer før den efterfølgende direkte udsendelse.
10 flotte danse
Som i internationale konkurrencer skal danserne vise deres
evner 5 fejende flotte standarddanse, engelsk vals, wienervals,
slowfox, tango og quickstep. Her danser herrerne i kjole og hvidt
og damerne i lange kjoler. Konkurrencen omfatter også 5 smækre
latindanse, cha cha cha, rumba, samba, jive og paso doble. Her er
herrerne i stramt outfit og damerne i meget mindre.
Hvilke to danse, der er på programmet fredag den 12. november vides
endnu ikke, men vi kan allerede nu afsløre, at det bliver en stor
oplevelse at overvære.
'Familier med kræftramte børn' har fået tildelt et større antal billetter, men vi ved, at interessen blandt medlemsfamilierne er endnu større. Derfor tilråder vi meget hurtig tilmelding, da billetterne bliver tildelt efter først-til-mølle princippet. Så også her er det om at være helt oppe på tæerne.
De der kommer først til mølle vil få billetter og anden praktisk information tilsendt nogle dage før generalprøven.
Alligevel lidt praktisk
Generalprøven finder sted fredag den 12. november mellem
kl. 16.30 og 18.15.
Mødetid er kl. 16.15, og optagelsen finder sted på:
Metronome Studios, Jenagade 22, 2300 København S.
Udfyld tilmeldingsblanketten hurtigst muligt og vær blandt de heldige, der kommer til at overvære generalprøven på en af Danmarks mest populære TV udsendelser.
Med venlig hilsen
Familier med kræftramte børn
