Indkøbskurv (0)
Oplysninger
- Dato: 27. marts 2011
- Tid: kl
Velkommen i forårsbiffen

Gennem en årrække har et godt samarbejde med Nordisk Film Biografer
betydet, at 'Familier med kræftramte børn' har inviteret
medlemmerne til masser af gratis filmoplevelser, oven i købet ofte
til premierefilm.
Det gode samarbejde fortsætter heldigvis, og søndag den 27. marts kan vi atter samles foran det store, hvide lærred. Det giver garanti for en helt anden oplevelse end den hjemlige fladskærm kan give, uanset hvor mange tommer den end kan mønstre. Så find frem til Dagmar Teatret i København eller BioCity i Odense, Aarhus og Aalborg og nyd en af to herlige film!
I fire biografer bliver der vist to film samtidigt, og alle i
familien må derfor vælge.
Den ene film er "Rango", en fantastisk amerikansk animationsfilm
for de små.
I den anden film skal vi igen følge Max Pinlig i en helt ny film,
"Max Pinlig 2 - Sidste skrig", som er en fortsættelse af Max Pinlig
filmen fra 2008.
Lukkede forestillinger
Forestillingerne er lukkede særforestillinger, hvor der
kun er adgang for inviterede af 'Familier med kræftramte børn', og
derfor kan børn i isolation også trygt være med.
Bedsteforældre, andre nære pårørende og børnekræftafdelingernes
personale er også velkomne, helt og aldeles gratis. - Der er god
plads til alle!
Man behøver således ikke være medlem af 'Familier med kræftramte børn' for at kunne deltage. Vi understreger dog, at deltagelse kun er for personer, der ikke udgør nogen smitterisiko for børn i kræftbehandling.
Hvor og hvornår vises filmene?
København kl. 10.00: Dagmar Teatret, Jernbanegade 2
Odense kl. 09.30: BioCity Odense, Odense Banegård Center
(speciel indgang)
Aarhus kl. 10.00: BioCity Aarhus, Skt. Knuds Torv
15
Aalborg kl. 10.30: BioCity Aalborg, John F. Kennedys
Plads
I alle biograferne åbnes dørene ca. halv time før filmene starter, så der bliver tid til at forsyne sig med lidt slik, sodavand, popcorn og alle de andre vente- og filmgodter.
"Rango" varer 1 time og 59 min., mens "Max Pinlig 2 - Sidste
skrig" varer
1 time og 40 minutter. Du kan læse lidt om filmene på næste
side.
Billetter og et par praktiske oplysninger bliver tilsendt et par dage før filmene ruller hen over lærredet. Men husk nu familiens tilmelding, som skal være modtaget hos Foreningens Sekretariat senest mandag den 14. marts. - Hurtig tilmelding tilrådes!
Med venlig hilsen - og rigtig god biftur til alle,
Familier med kræftramte børn
