Indkøbskurv (0)

Oplysninger

  • Dato: 20. august 2011
  • Tid: kl 09.30
  • FMKB Top Grafik

Temadag for forældre

’Familier med kræftramte børn’ afholder en temadag for forældre med et barn, der er nydiagnosticeret med en kræftsygdom eller har et barn i intensiv behandling. Udfordringerne for disse familier er mange, og på temadagen vil deltagerne få nogle værdifulde værktøjer og informationer til at tackle hverdagens problemer bedre.

'Familier med kræftramte børn' afholder en Temadag for forældre med et nydiagnosticeret barn eller et barn i intensiv kræftbehandling.

Temadagen finder sted lørdag den 20. august fra kl. 09.30 til 16.30
på Montra Nilles Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro.

Når ens barn bliver diagnosticeret med en kræftsygdom og indleder en langvarig intensiv behandling, bliver hele familiens tilværelse forandret meget radikalt.
Alle aspekter af dagliglivet bliver påvirket, og det kræver mange ressourcer og ændringer i familien for at kunne indstille sig på det nye liv.

'Familier med kræftramte børn' har som formål at hjælpe medlemsfamilierne gennem en svær tid. Med en Temadag for forældre med et nydiagnosticeret barn eller med et barn, der er under intensiv kræftbehandling er vi overbevist om, at deltagerne vil få nogle værdifulde værktøjer og informationer til at kunne tackle hverdagens både mange og store udfordringer bedre.

I samarbejde med Foreningen vil vores egen psykolog Kirsten Lysgaard fagligt guide deltagerne gennem Temadagen, der vil indeholde oplæg om forskellige relevante emner, gruppesamtaler og naturligvis erfaringsudveksling.
Cand. psych. Kirsten Lysgaard er fastansat hos 'Familier med kræftramte børn' og har stor erfaring i at arbejde med voksne, børn og familier i krisesituationer.

Program
Temadagens program vil være sammensat af følgende hovedpunkter:
•    tiden omkring diagnosen og de efterfølgende krisereaktioner
•    behovet for at kunne fordøje tingene i små bidder
•    hele familiens tilpasning til den ændrede dagligdag
•    forældrenes udfordring med at skabe plads til sig selv og parforholdet
•    håndtering af stress og svære følelser
•    netværkets reaktioner (familie/ venner/ arbejdsplads)
•    forholdet til både det syge barn og de raske søskende

Når man pludselig kommer i en vanskelig og livsomvæltende situation, betyder det meget at kunne tale med andre, der er eller har været i samme situation.
Derfor vil samtale og erfaringsudveksling naturligvis også blive prioriteret højt.
Temadagen afsluttes med opsamling på dagens forløb.

Deltagelse i temadagen er gratis og omfatter også al forplejning i løbet af dagen. Deltagerne sørger selv for transport til og fra Montra Nilles Kro.

Tilmelding
Tilmelding skal ske til Sekretariatet senest mandag den 8. august 2011.

Med venlig hilsen
Familier med kræftramte børn