Indkøbskurv (0)
Oplysninger
- Dato: 06. november 2010
- Tid: kl
Shaolin Kung Fu i Odense

'Familier med kræftramte børn' har modtaget et enestående tilbud om
et større antal billetter til hele to forestillinger med
verdensfænomenet Shaolin Kung Fu Show.
Shaolin Kung Fu udspringer fra Shaolintemplet, der blev grundlagt for ca. 1600 år siden og har haft stor betydning for kejserne i Kinas mægtige Tang og Ming dynastier.
De første munke i Shaolintemplet var optaget af fysisk balance og
styrke, og de betragtede fysisk træning som et kropsligt udtryk for
den indre, åndelige ligevægt.
De trænede og dyrkede den så intenst, at de hurtigt fik betegnelsen kriger-munke.
Shaolin Kung Fu Shows har været vist i over 60 lande, og har begejstret mere end 5 millioner mennesker, ikke mindst i London og New York. Forestillingerne er kendte for at være mesterlige fremvisninger af det umuliges kunst, en kombination af spring, dans, kamp og poetisk meditation, der ophæver tyngdeloven og giver tilskueren en helt ny fornemmelse af menneskets formåen.
Forestillingen
Shaolin Kung Fu Showets fem akter tager publikum med på en
tidsrejse med store dramaer, der ændrede Kina for altid. Historien
fortælles af 30 Shaolin Mestre, der gennem kamp og meditation
tryllebinder publikum.
Forestillingen starter i år 450, hvor Shaolintemplet grundlægges.
Publikum bliver introduceret for Kung Fu'ens buddhistisk
inspirerede lære om sammensmeltning af krop og sjæl samt åndelig og
fysisk balance.
I anden akt bevæger forestillingen sig ind i Kinas guldalder med Tang Dynastiet og viser den berømte og nervepirrende historie om de 13 Shaolin Kung Fu munke, der reddede Kejserens liv under et voldsomt angreb fra Kejserens fjender.
Forestillingens tredje akt udspiller sig i 1500-tallet, hvor
Ming-dynastiets Kejser må sende bud efter Kung Fu munkene for at
redde sin hær, der er under et overvældende angreb fra pirater.
Kung Fu munkene ankommer til fronten i sidste øjeblik.
Den dramatiske historie kulminerer i fjerde og femte akt, hvor Kung
Fu munkenes evner bliver presset til det yderste, da de
konfronteres med stærke indre fjender og et Kina, der er ved at
forandre sig for altid. Se mere på: www.shaolinshow.dk
Odense og Århus
Shaolin Kung Fu Show vises lørdag den 6. november kl.
15.30 i Stadium Arena Fyn i Odense og søndag den 7. november kl.
16.00 i Musikhuset Århus.
Begge steder er der tale om ordinære forestillinger, som ikke udelukkende er for inviterede af 'Familier med kræftramte børn', og alle gældende isolationsregler kan således ikke forventes overholdt.
Tilmelding skal ske her og nu, og billetter bliver tildelt efter først-til-mølle princippet.
På tilmeldingsblanketten bedes du anføre, hvor familien ønsker
at deltage.
Billetter vil blive tilsendt de heldige nogle få dage før de
respektive forestillinger.
Med venlig hilsen,
Familier med kræftramte børn
