Indkøbskurv (0)
Oplysninger
- Dato: 31. maj 2011
- Tid: kl
Orla Frøsnapper og picnic

Traditionen tro kan 'Familier med kræftramte børn' også i år
invitere til forpremiere på årets Tørningspil, som opføres af
Teater og Musikgruppen Tørning Mølle.
Både den dejlige picnic før forestillingen og selve forestillingen
er ganske gratis.
Kallebys skræk
Orla Frøsnapper har måske engang spist en levende frø
eller en halv, og til sommer vil han slå sine folder på plænen ved
Tørning Mølle. Her vil han tæve Maya og Jacob, hvis altså ikke de
når at stikke af, og selv vil han få tæv af Smeden, helt uden at
have gjort noget, mener han da selv. Ja, livet er uretfærdigt.
Alle i Kalleby er vidende om, at Orla Frøsnapper er en rigtig skidt dreng, og man ved aldrig hvad sådan en knægt kan finde på. Der er dog det problem, at når der er noget børn ikke må, så bliver det bare mere spændende.
Det synes Maya og Jacob og deres venner også, så de prøver
selvfølgelig at bringe Orla Frøsnapper i fedtefadet og det lykkes.
Dog står de herefter på Orla Frøsnappers liste over de mennesker,
han skal hævne sig på. En dag kommer der et cirkus til byen. Det
tiltrækker alle byens unger og selvfølgelig også Orla Frøsnapper,
som også her kommer i klemme både det ene og andet sted.
Alle disse genvordigheder bliver iscenesat af skuespillerne fra
Teater og Musikgruppen Tørning Mølle og akkompagneres af det
verdenskendte Kalleby Byorkester.
Forestillingen, der samtidig er forpremiere på de ordinære forestillinger, overværes i det fri og finder sted tirsdag den 31. maj og starter kl. 19.00 og slutter ca. kl. 21.00. Der er en pause på ca. 20 min. undervejs.
Gratis picnic med helstegt pattegris og fri soft-ice til alle kl. 17.30
Tørning Mølle ligger i nogle meget naturskønne omgivelser ved
Tørning Sø, og dem kan du nyde sammen med de øvrige deltagere, når
Foreningen er vært ved en ganske gratis picnic incl. øl/vand i det
fri. Hvis vejrliget ikke skulle vise sig fra sin bedste side, har
vi naturligvis sikret os, at vi i stedet kan spise inden døre i den
gamle mølle.
Årets picnic-menu består igen i år af helstegt pattegris med
alskens tilbehør, bl.a. dejlig salat, forskellige kartofler, flutes
m.v.
Til dessert er der fri soft-ice, og man kan spise lige så meget,
som man orker!
Picnic'en starter kl. 17.30, altså 1½ time før tæppet går til
forestillingen kl. 19.00. Ismaskinen snurrer naturligvis igen i
pausen, hvor der også bydes på kaffe og kage.
Hør om og se Tørning
Mølle
Kommer familien i god tid før picnic'en, vil en lokalkendt
vise rundt og fortælle den spændende historie om Tørning Mølle.
Hvem kan deltage
Alle foreningens familiemedlemmer, CanTeen- og
"Senvirknings"-medlemmer samt personale på børnekræftafdelingerne
kan deltage. Det er ligeledes besluttet, at bed-steforældre og
besøgsvenner til børnene blandt vore familiemedlemmer også meget
gerne må inviteres med. Arrangementet er således forbeholdt
deltagere, der er inviteret af 'Familier med kræftramte børn'.
Medlemskab af Foreningen er ikke nødvendigt, men deltagelse
forudsætter, at man ikke udgør en smitterisiko for børn i
kræftbehandling.
Tilmelding
Tilmelding sker ved at udfylde og indsende vedhæftede
tilmeldingsblanket senest fredag den 13. maj. Deltagelse er helt
gratis.
Det kan oplyses, at normalpriserne for samme type billetter er kr.
40,-/80,- pr. stk. Herudover kommer værdien af den gratis picnic
til ca. kr. 145,- pr. deltager, hvis man også ønsker at deltage i
denne.
De tilmeldte deltagere vil nogle få dage før arrangementet få tilsendt bekræftelse på deltagelse samt adgangsbilletter, praktiske informationer m.v.
Praktiske oplysninger
Forestillingen starter kl. 19.00 og finder sted på Tørning
Mølle, Hammelev i nærheden af Vojens. Kører man ad motorvejen,
drejes fra ved afkørsel nr. 68 mod Vojens. Når man ca. 1 km
længere fremme har passeret Hammelev drejes til venstre mod Tørning
Mølle, der herefter nås efter ca. 1 km's kørsel.
Man bedes møde op i god tid før picnicarrangementet/forestillingen.
Mange hilsener og på gensyn til en dejlig sommeraften i det fri
Familier med kræftramte børn
Læs mere om Tørningspillet her
