Indkøbskurv (0)
Oplysninger
- Dato: 27. november 2010
- Tid: kl
Juletræsfest i Ikast

Juletræsfest er traditioner
Juletræsfesterne i 'Familier med kræftramte børn' bliver
altid afholdt den sidste lørdag i november. Også i år, og sådan
skal det sikkert også fortsætte i årene fremover.
Så allerede nu skal du sætte et kryds i kalenderen ved lørdag den 27. november og skrive "Juletræsfest i Ikast". Ganske som du plejer. Men husk at sige til alle i familien, at de skal reservere det meste af dagen!
Julehygge fra start til
slut
Når hele familien samles kl. 12.00 på Den Midtvestjyske
Idrætshøjskole på Hagels-kærvej 40, 7430 Ikast, er der både lunt
inden døre, og ved bordene kan alle hygge sig med fremstilling af
julepynt og flotte dekorationer. Og i takt med, at julepynten
bliver klippet og klistret, pynter børnene naturligvis det store
juletræ.
Som sædvanligt vil der også i år være et sandt overflødighedshorn af dejlige forfriskninger, julemad, gaver samt underholdning i særklasse, nemlig et forbløffende show med den altspisende artist Stevie Starr.
Og hvis børnene ellers har opført sig bare nogenlunde pænt i løbet af året, er der en stor mulighed for, at julemanden kommer ind til det flot pyntede juletræ og de mange forventningsfulde unger. I år har han foruden gaver til børnene også taget sit lille nisseorkester med, og det vil allerede fra kl. 12.00 underholde med dejlige juletoner, sanglege og lystige syng-med melodier.
Hvem kan deltage?
Juletræsfesten er forbeholdt indbudte af 'Familier med
kræftramte børn'. Dvs. børn, der har eller har haft kræft og deres
raske søskende, forældre og bedsteforældre er velkomne. Dette
gælder ligeledes medlemmer af CanTeen og "Senvirkningerne".
Det er ikke strengt nødvendigt at være medlem af Foreningen, men vi minder om, at det absolut ikke er hensigtsmæssigt at deltage, hvis man udgør en smitterisiko for børn i behandling for kræft.
Af hensyn til indkøb af gaver, æbleskiver, glögg, juleflæskesteg, risalamande og en lang række andre ting, vil det være en fremragende idé, ja nødvendigt at overholde tilmeldingsfristen, som er senest mandag den 8. november.
Med venlig hilsen og på gensyn til en rigtig glædelig juletræsfest,
Familier med kræftramte børn
Dagens store julefestprogram i hovedtræk:
Den hårdt arbejdende juletræsfestarrangementskomité har i månedsvis været beskæftiget med at sammensætte et alsidigt og underholdende program med både kreative, måske lidt overraskende og i særdeleshed appetitvækkende punkter.
Det hele er planlagt til at blive afviklet sådan nogenlunde efter dette program:
Kl. 12.00
Laver vi julepynt og dekorationer, pynter juletræ, mens
der hygges overalt i hallen.
Julemanden og hans nissetrio underholder med julemusik, sanglege,
syng-med osv.
Kl. 13.00
Julemiddag med det hele. Ingen, absolut ingen får lov at
gå sultne fra bordet.
Kl. 14.00
Risalamande med mandelgaver. Salg af lodsedler til
Foreningens store julelotteri med mange gevinstlodder og rigtig
flotte præmier!
Kl. 14.30
Danser vi omkring det flotte juletræ og synger julens
populære sange.
Kl. 15.00
Julemanden uddeler gaver til alle artige børn under 15
år.
Kl. 15.30
Kaffe og kage samt udtrækning af gevinsterne i årets store
julelotteri.
Kl. 16.00
Underholdning med Stevie Starr, som sluger levende guldfisk, billardkugler, mønter og mange andre ting. Og han er i stand til at få det hele op igen i den rækkefølge, publikum beder om det. Et forbløffende show i international særklasse af en forslugen herre, der tilsyneladende er i stand til at synke hvad som helst. 'Familier med kræftramte børn' har tidligere præsenteret Stevie Starr, og mange medlemmer har ytret ønske om at gense den spændende skotte fra Glasgow. Så det er med glæde og stolthed, at vi i år atter kan præsentere Stevie Starr.
Kl. 17.30
Tak for i dag og rigtig glædelig jul til alle!
Lidt praktisk
OBS! Af hensyn til gulvet i hallen er stilethæle, træsko,
skøjter og jernbeslået fodtøj ikke så smart som en del af dagens
festlige påklædning.
Så det vil være en rigtig god idé at tage hjemmesko eller andet indendørs fodtøj med.
Lidt prissnak
Som bekendt er intet i denne verden gratis. Og dog. Det
skulle da lige være 'Familier med kræftramte børns' årlige
juletræsfest. Forskellige tilskud og venlige sponsorater bevirker,
at det atter er helt og aldeles gratis at deltage i år. Så der er
ingen, der behøver at kæmpe sig vej til posthuset eller belaste sin
computer med elektroniske pengeoverførsler. Drikkevarer er dog som
vanligt for egen regning.
Send jeres tilmelding hurtigst muligt og senest mandag den 8. november!
Nogle få dage før juletræsfesten modtager alle tilmeldte adgangsbilletter samt nogle supplerende praktiske oplysninger.
Hvis du efterfølgende bliver nødt til at melde afbud, bedes dette gjort hurtigst muligt til Sekretariatet, så forberedelserne kan indrettes efter et så nogenlunde nøjagtigt deltagerantal som muligt.
Download invitation og tilmeldingsblanket som PDF her
