Indkøbskurv (0)
Oplysninger
- Dato: 02. juni 2011
- Tid: kl
Geografisk Have i Kolding

Geografisk Have er en 12 hektar stor og smuk botanisk have, der
præsenterer blomster, planter, træer, buske og urter fra de fleste
af klodens kontinenter og egne. Her kan op- leves den
karakteristiske fauna fra bl.a. Canada, Nordamerika, Japan, Kina,
Manchuriet, Korea, Sibirien og Sydvestasien. I de tre store
væksthuse ses og duftes alle mulige krydder- og lægeurter. Læs selv
mere om haven på:www.geografiskhave.dk
For hele familien
Et besøg i Geografisk Have giver Foreningens medlemmer en
god mulighed for at møde og snakke med andre familiemedlemmer, der
er eller har været i samme situation. Der er ro og fred i haven, og
i modsætning til i f.eks. et cirkustelt med flere hundrede livlige
og forventningsfulde familiemedlemmer, vil der her være god
lejlighed til at snakke sammen.
For børnene er der bure med kaniner, høns, duer, finker, undulater,
kanariefugle samt papegøjer, og i dyrefolden er der klappegeder,
får og æsler.
Oplev 'Imperiets
juveler'
En Rolls Royce er verdens mest eksklusive bil. Og netop
denne dag kan I opleve hele 85 af de bedst bevarede Rolls Royces i
Danmark. Disse 'Imperiets juveler' kan beundres i Geografisk Have
fra kl. 14.00 til 16.00. Men en køretur kan det desværre ikke blive
til.
Madkurv eller kiosk
Overalt i haven er der borde og bænke, hvor familien kan
nyde den medbragte madkurv. Har tiden ikke været til hjemlig
klemmesmøring og kurvepakning, byder kiosken ved indgangen på
lettere måltider, is, slik, øl, vin, vand, kaffe og kage. Hvis
familien selv har madkurv med hjemmefra eller har spist godt inden
afgang, er der dog ingen grund til at tage tegnebogen med.
Arrangementet er helt og aldeles gratis. Men det skulle jo
lige være, om ungerne måske gerne vil have en is og farmand en
øl!
Billetter, som skal vises ved indgangen, fremsendes nogle få dage
før arrangementet.
Havegang og cirkusshow?
Der er ikke fast mødetid eller fast program, og du og din
familie kan bare komme og gå, som I har lyst indenfor havens
åbningstid, som denne dag er mellem kl. 10-18. Arrangementet finder
sted samme dag som Familier med kræftramte børn inviterer til
'Cirkus Under Vand' i Cirkus Arena på cirkuspladsen i Kolding.
Dette arrangement varer fra kl. 10.45 til 14.30, og alle
cirkusgæster er meget velkomne i Geografisk Have efter
forestillingen. Selvstændig tilmelding til besøget i Geografisk
Have er dog nødvendig.
Vi gør opmærksom på, at der denne dag også vil være adgang for
andre besøgende i haven, men da arrangementet foregår udendørs, vil
smitterisikoen være begrænset.
Der er egen transport til Geografisk Have, der ligger Christian IV's Vej 23, 6000 Kolding.
Husk sidste tilmelding til Sekretariatet senest fredag den 13. maj!
Med venlig hilsen og på gensyn,
Familier med kræftramte børn
