Indkøbskurv (0)

Oplysninger

  • Dato: 14. august 2010
  • Tid: kl

Fjordsejlads og Ø-besøg

Igen i år lægger Tenna II fra kaj i Horsens Havn for at sejle familiemedlemmer rundt i Horsens Fjord, hvor der findes et ualmindeligt rigt fugle- og dyreliv. Undervejs besøger vi Hjarnø og får en rundvisning på den lille ø. I løbet af eftermiddagens sejltur byder Foreningen på et maritimt måltid.

 

 

 

En fjordsejlads på Tenna II med skipper Gunnar Nielsen bag roret er ikke det samme som at sejle mellem Århus og Kalundborg og få en kop kaffe i tvivlsom færgekvalitet.

Nej, den er selvfølgelig meget bedre og fyldt med spændende oplevelser.

Tenna II stævner ud fra den gamle toldbod på Horsens Havn med kursen sat mod en ualmindelig smuk natur med et rigt dyreliv. Og selvfølgelig godt samvær med skibets øvrige passagerer, der alle er medlemmer af 'Familier med kræftramte børn'.

 

Ø-stop undervejs
Når Tenna II pløjer sig gennem vandene i Horsens Fjord, støder det gode skib på Hjarnø, hvor vi lægger til. På kajen venter nogle traktorvogne, som tager os med på en rundtur på øen. Hjarnø er kun 3,2 km2 stor og har godt 100 indbyggere.


De kan 29 gange om dagen tage en lille færge til Snaptun på fastlandet, når de da ikke dyrker vin på den sydlige ende af øen eller besøger landets næstmindste kirke fra 1500-tallet. Her findes også en af Danmarks største vikingegrave og en lang række andre fortidsminder. Se mere på www.hjarnoe.dk

 

Undervejs byder 'Familier med kræftramte børn' på en lækker maritim frokost med drikkevarer, syltet tang, marinerede gopler, koldt havvand samt kaffe og kage.
Fjordsejladsen med Tenna II er også denne gang muliggjort med velvillig hjælp fra Lions Horsens.

 

Dagens program

Kl. 12.00 Vi mødes ved "Den gamle toldbod" på Horsens Havn

Kl. 12.30 Tenna II stævner ud og sejler gennem bølgen blå, hvor Foreningen
er vært ved et lækkert frokosttraktement om bord

Kl. 13.45 Ankomst til Hjarnø og herefter rundtur med traktorvogne

Kl. 15.15 Tager vi afsked med Hjarnø

Kl. 16.30 Tenna II anduver atter Horsens Havn

 

Hvem kan deltage
Alle er naturligvis velkomne, men i tilfælde af fuldt skib, vil Foreningen prioritere deltagelse af medlemsfamilier, som har det største behov for at komme lidt væk hjemmefra, dvs. primært familier, der har et barn i behandling og som er underlagt gældende isolationsregler. Disse kan nemlig fuldt ud overholdes ombord.

Foreningen disponerer således over hele skibet, der har plads til ca. 50 deltagere.
Så hurtig tilmelding tilrådes. Se mere om skibet på: www.tenna2.dk

 

Tilmelding
Tilmeldingen skal være afsendt til Sekretariatet senest mandag den 19. juli.

Velkommen ombord på Tenna II lørdag den 14. august!

 

Med venlig hilsen og på maritimt gensyn,

Familier med kræftramte børn

 

Download invitation og tilmeldingsblanket som PDF her

 

 

-->

Tilmeld aktivitet

Tilbage til oversigt