Indkøbskurv (0)

Oplysninger

  • Dato: 28. januar 2010
  • Tid: kl

Baboon City

Der venter hele familien en herlig tumledag i Herning, når ’Familier med kræftramte børn’ inviterer til Baboon City. Over 9.000 m2 står til rådighed med alskens forlystelser og aktiviteter, der henvender sig til børn og voksne i alle aldre. Alle isolationsregler kan overholdes, da vi har hele Baboon City for os selv.

 

 

I Danmarks store fantastiske indendørs forlystelsescenter på over 9.000 m2 er der mere end 200 forskellige indendørs forlystelser, der hver på sin måde udfordrer hurtighed, styrke og humør. Her er der noget for store og små i alle aldersgrupper, så hele familien er velkommen.

Da alt foregår indendørs, er vejret sat ud af spil, og vel ankommet til Baboon City gælder det om, at få sat så meget andet i spil som overhovedet muligt.

Det er næsten umuligt at fremhæve nogle forlystelser og aktiviteter frem for andre, men check selv inde på hjemmesidenwww.babooncity.dk og se bl.a. den lange liste over alle aktiviteter og faciliteter.

De større børn kan vove sig op i Danmarks største dobbelte rutschebane og den højeste spiralrutschebane. De mindre kan bl.a. more sig i den oppustelige Tarzan-bane og sørøverskibet, mens de mindste kan få lov at regere i en hel mini-by. Og de voksne, ja de finder såmænd også masser af udfordringer, både for musklerne og hjernen. Så klø bare på, det er alt sammen kun for sjov!

Alle kan trygt tage med til Baboon City denne dag, da der kun er adgang for deltagere, der er inviteret af 'Familier med kræftramte børn'. Alle isolationsregler kan således overholdes. Personale fra børnekræftafdelingerne er også velkomne. Medlemskab af Foreningen er ikke nødvendigt, men deltagelse forudsætter, at man ikke udgør en smitterisiko for børn i kræftbehandling.

Baboon-buffet
De mange fysiske udfoldelser skærper appetitten, og når sulten melder sig, vil en rig¬tig lækker Baboon-buffet blive rettet an. 'Familier med kræftramte børn' er vært ved hele arrangementet, så det er ganske gratis at deltage.

Skynd dig/jer at udfylde tilmeldingsblanketten og send den til Foreningens Sekretariat senest onsdag den 13. januar 2010. Nogle dage før arrangementet vil alle tilmeldte modtage adgangsbilletter m.v., som skal medbringes. Herefter er det blot at starte bilen og finde frem til Baboon City på Åkirkebyvej 10, Herning.

Velkommen til en superaktiv eftermiddag og aften
i Baboon City torsdag den 28. januar 2010 kl. 16.30 - 20.30.

Med venlig hilsen og på gensyn
Familier med kræftramte børn

 

-->

Tilmeld aktivitet

Tilbage til oversigt