'Familier med kræftramte børn' ønsker også at markere Dansk
Børnekræft Uge 2010 fra mandag den 8. til mandag den 15. februar på
landets fire børnekræftafdelinger, så de indlagte børn og deres
forældre kan få mulighed for at deltage i begivenhederne.
***
Hvert år den 15. februar er det International Børnekræftdag,
hvor den internationale sammenslutning ICCCPO (International
Confederation of Childhood Cancer Parent Organisations) verden over
sætter ekstra fokus på den børnekræftramte familie og dens
specielle vilkår.
I Danmark er 'Familier med kræftramte børn' officiel
repræsentant for ICCCPO, og organisationen lægger op til dagen ved
at afholde Dansk Børnekræft Uge fra mandag den 8. til mandag den
15. februar. Her vil organisationen gennemføre en lang række
aktiviteter sammen med vores samarbejdspartnere, sponsorer og
støtter.
Arrangementer på børnekræftafdelingerne
'Familier med kræftramte børn' ønsker også at markere Dansk
Børnekræft Uge 2010 på landets fire børnekræftafdelinger, så de
indlagte børn og deres forældre kan få mulighed for at deltage i
begivenhederne.
Arrangementerne på børnekræftafdelingerne vil blive
afholdt som følger:
Rigshospitalet:
Børnekræftafdeling 5054, tirsdag den 9. februar, kl. 14.00 -
16.00
Odense Universitets Hospital:
Børnekræftafdeling H2, torsdag den 11. februar, kl. 14.00 -
16.00
Skejby Sygehus:
Børnekræftafdeling A4, fredag den 12. februar, kl. 14.00 -
16.00
Aalborg Sygehus Nord:
Børnekræftafdeling 303 B, tirsdag den 9. februar, kl. 19.00 -
20.30
Repræsentanter for Foreningen vil være til stede og sikkert til
børnenes store tilfredshed medbringe kagemænd og kagekoner, slik og
sodavand, flag og balloner, lidt underholdning og små overraskelser
til alle børnene.
Med venlig hilsen
Familier med kræftramte børn
Download materialet som PDF her